Hvorfor bliver jeg ved med at være SÅ træt?

I dette blogindlæg skriver jeg om restitution. Jeg skriver ikke kun om vigtigheden af at restituere, men med fokus på hvordan du kan (og bør) restituere, hvis du vil have mere energi i din hverdag.

Restitution

Jeg bruger med vilje ordet ‘restitution’ og ikke ord som ‘pause’ eller ‘hvile’, da jeg ønsker at gøre dig opmærksom på vigtigheden af kvaliteten af dine pauser. Eller sagt med andre ord: Om du rent faktisk har opnået restitution og energi med din pause.

Dette er en central og overset pointe for de fleste af os. Vi har lært, at pauser i løbet af dagen er gode for os, og vi tænker, at det er nok bare at tage en pause fra det, som vi er i gang med, og så har vi god energi til hele dagen. Nogle tænker endda, at hvis de får sovet om natten, så burde pauser om dagen slet ikke være nødvendige. Men hvis du er træt, så restituerer du muligvis ikke, som du har behov for.

Effektiv energiforvaltning er et område, som jeg personligt har været optaget af i gennem mange år. Jeg har på grund af en kronisk smerteproblematik haft behov for at nærstudere balancer mellem blandt andet arbejde og fritid (eller work-life balance, som det også hedder), mellem socialitet og alene-tid og mellem aktivitet og hvile. Jeg har haft brug for at optimere min energiforvaltning i hverdagen – og det virker.

Noget af den viden, som mine studier har givet mig indsigt i, finder du i dette indlæg. Min viden om restitution og typer af restitution læner sig op ad Dr Saundra Dalton-Smiths forståelse (se link til Saundras TedTalk nederst i indlægget).

Så lad os dykke lidt dybere ind i, hvad restitution er.

Restitution kan ske på (mindst) 7 forskellige måder:

1. Fysisk restitution

Fysisk restitution kan både være ‘passiv’ eller ‘aktiv’.

Passiv fysisk restitution er det de fleste af os forbinder med restitution: At sove eller tage en lur.

Aktiv fysisk restitution er dog også restitution og kan være blid aktivitet såsom yoga, at strække kroppen eller massage.

2. Mental restitution

Mental restitution handler om at ‘slukke’ eller skrue ned for tankerne i din hjerne. Velvidende om at dette ikke i praksis er muligt, da een af hjernens primære funktioner netop er at lave tanker, så er der snarere tale om at lave mindfulness træning eller anden aktivitet, som skaber ro mentalt. Det kan for eksempel også være at lave Sudoku eller at læse en bog.

3. Sensorisk restitution

I den digitale verden vi lever i, bliver dine sanser let overstimuleret. Det gør de blandt andet ved at kigge ind i skærme som computerskærme, mobiltelefonen mv.

Den sensoriske støj kommer også fra trafik, storrumskontorer og sågar (og måske særligt) hvis du har små børn. Afhængig af din sensitivitet vil lyde påvirke dig og dræne din energi.

Derfor er sensorisk restitution vigtig for din trivsel. Denne slags restitution handler om, at du bevidst skærmer dig i kortere eller længere perioder. Det kan for eksempel være ved at lukke døren, tage ørepropper i ørerne eller lægge mobilen væk kl 18.

4. Kreativ restitution

Kreativ restitution handler om at give plads til skønhed og inspiration. Mange vælger at bruge naturen som genopladning ved at vandre, overnatte eller spise udendørs. Havearbejde er også opladende for mange mennesker.

‘Skovbadning’, hvor man lader sine sanser indhylle i skovens farver, dufte og lyde, er et fænomen, som er blevet populært de senere år, og det er der god grund til, da det restituerer på flere områder og blandt andet kreativt.

En anden måde at oplade sig selv kreativt på, det er ved at opsøge kunst for eksempel på et museum.

5. Social restitution

Social restitution handler både om din optimale balance mellem socialitet og alene-tid, men også om at omgive dig med mennesker, som giver dig energi.

Mange mennesker er ikke opmærksomme på deres reelle behov for alene-tid. De har måske ikke fundet en god måde at være alene på, så de søger andre mennesker for at undgå at føle sig ensomme.

6. Følelsesmæssig restitution

Følelsesmæssig restitution overlapper med social restitution ved også at handle om alene-tid med dig selv. For når du er alene, så får du ro til kun at skulle forholde dig følelsesmæssigt til dine egne behov – og ikke din partners behov, dine børns behov, kollegers behov eller hundens behov!

Særligt mennesker som har en overdreven tendens til at ville behage menneskene omkring sig (aka Pleaseren) skal være opmærksom på vigtigheden af følelsesmæssig restitution i deres hverdag.

Derudover handler følelsesmæssig restitution også om at være sammen med mennesker, hvor du ærligt kan udtrykke dine tanker og behov.

Som privatpraktiserende psykolog er jeg meget opmærksom på at tilrettelægge mine arbejdsdage, så der er tid til følelsesmæssig restitution. Hvis du er omsorgsgiver, hvad enten det er som forælder eller fagperson eller begge dele, så er det en god ide at være ekstra opmærksom på at finde din optimale balance mellem at varetage dine og andres behov for at undgå at din energi brænder ud.

7. Spirituel restitution

Den sidste måde du kan have behov for at restituere på, det er spirituel restitution. Selv hvis du ikke betegner dig som ‘spirituel’, så handler denne restitution om det fællesmenneskelige behov for at føle forbundethed, kærlighed, accept og formål med dit liv.

Nogle vælger at meditere, nogle praktiserer deres tro og andre vælger at deltage i frivilligt arbejde for at hjælpe mennesker eller dyr.

Sammenfattende kan siges, at der er mange forskellige måder at restituere på, og restitution handler ikke bare om at få en god nats søvn eller om at lægge dig og hvile i sengen (passiv fysisk restitution), men om at designe en hverdag med lige præcis den type pauser, som giver dig energi. Ikke to mennesker er ens i deres behov for restitution, og derfor er din opgave at finde din helt særlige balance.

Måske du skal lægge telefonen fra dig kl 18? Eller måske du trænger til at købe et par ørepropper, så dine sanser ikke bombarderes helt så kraftigt af børnenes højlydte leg? Eller måske du skal prioritere mere tid alene, hvor du ikke skal forholde dig følelsesmæssigt til andre mennesker?

Hvis du er nysgerrig på at opdage din særlige balance og optimere din energiforvaltning, så kan du læse mere om dette i online redskabet ‘EnergiPakken’, som er en lavpraktisk manual fyldt med de mest effektive redskaber til at give dig indsigt i din energi- og restitutions-behov.

På min webshop finder du også andre psykologiske redskaber, som du kan downloade med eet klik og arbejde med i dit eget tempo, når det passer dig hjemme i din stue. Læs mere her:

https://psykologerne-skanderborg.dk/webshop/

Hvis du vil se Dr. Saundra Dalton-Smiths TED TALK om emnet, så kan du se det lige her:

Kommunikation på opskrift (hvorfor det skaber gnist og nærhed)

(det som alle taler om, men som meget få gør!)

Alle taler om det. Ganske få evner at gøre det.. Det der med at kunne tale sammen…

Forskellen på ydre og indre kommunikation

I min psykologpraksis møder jeg mange ægtepar, som har været sammen i mange år. De elsker hinanden, men de savner noget gnist… mere intimitet. Og de forstår ikke rigtig hvorfor, fordi de taler sammen og er gode til at få hverdagen til at fungere.

Parrene siger ting som:

  • ”Vi er rigtig gode til at tale om og koordinere for eksempel fødselsdage og andre familiesammenkomster ”
  • ”Vi taler åbent om, hvordan vores børn skal opdrages”
  • ”Vi taler om vores værdier og drømme”

Er det god kommunikation? Ja.

MEN der findes en vigtigere slags kommunikation. Nemlig følelsesmæssig kommunikation eller kommunikation om ‘indersiden’… Det fortæller jeg mere om lige om lidt, men først skal vi lige møde psykologen Brené Brown.

Forleden lyttede jeg til en spændende og ærlig dialog mellem psykolog Brené Brown og interviewer Tim Ferriss med fokus på blandt andet det lange og gode parforhold. Link til hele interviewet findes nederst på siden.

Blandt andet nævner Brené, hvordan hun og hendes ægtemand igennem mere end tyve år, hver uge sætter sig foran hinanden og på skift fortæller, hvad de har værdsat både hos sig selv og hos den anden i løbet af ugen samt, hvad de længes efter mere af. Og hun pointerede vigtigheden af, at denne snak skulle tages i fredstid. Altså ikke midt i en konflikt.

Så hvordan adskiller denne form for kommunikation sig fra ovennævnte?

Man kan sige at den ovennævnte kommunikation er praktisk og ydre orienteret. Lad os kalde det ’ydre kommunikation’.

Kommunikationsøvelsen som Brené beskriver er et eksempel på kommunikation, som er ‘indre’ orienteret. Den centrerer sig om følelser, længsler, håb og behov. Kommunikationen afspejler med andre ord, hvad der sker på indersiden af dig og din partner. Derudover ligger den som et fast indslag en gang om ugen, OG der er en fastlagt kommunikations-struktur, som støtter kommunikationen i at ‘blive på’ indersiden.

Par Øvelse

Med afsæt i Brenés parøvelse kan du og din partner vælge et roligt øjeblik og sætte jer sammen i sofaen. Fortæl hinanden på skift om…

1. Hvad I har værdsat både hos jer selv og hos den anden i løbet af ugen (for eksempel: ”Jeg har virkelig værdsat de gange, hvor du har krammet mig denne uge” eller “jeg har værdsat, at jeg har taget mig tid til at spørge ind til din dag, når du er kom fra arbejde”)

2. Hvad I længes efter mere af både hos jer selv og den anden (for eksempel ”Jeg længes efter flere kys, hvor du tager initiativet” eller ”jeg øver mig på at sige ordentlig og kærligt ‘god morgen’ til dig uden at jage ud af døren, fordi det ved jeg godt, at du ikke trives med”

Effekten af at tale fra indersiden er, at vi føler os tættere og mere intime med vores partner. Særligt når vi oplever, at den anden lytter og gør sig umage for at forstå og øve sig på at møde vores længsler i det daglige. Så føler vi os elskede og elskbare.

Kommunikation på opskrift

Når man sætter kommunikation på opskrift med en fast ugentlig øvelse, så er I med til at sikre, at følelser som for eksempel vrede, skuffelse og bitterhed ikke hober sig op og skaber distance og kulde mellem jer.

Du giver dig selv og din partner mulighed for at ‘lufte ud’ og blive endnu bedre partnere for hinanden. ‘

At træne evnen til ‘mentalisering’ sammen

Indre kommunikation kræver andre kompetencer end ydre, praktisk kommunikation. Det kræver løbende nysgerrighed at forsøge at forstå din partners inderside og et stort mod at kommunikere fra din inderside. Dette er hvad man kalder for ‘mentaliseringsevne’.

Det kan dog være, at du føler, at der er for meget, der har hobet sig op i gennem årene med din partner, så du slet ikke har lyst til at begynde at lave øvelsen med din partner. Det kan også være, at du er ganske utrænet i at vende din opmærksomhed mod din inderside og mangler ord for det, som du mærker og fornemmer inden i.

I de tilfælde kan det være en god ide at søge hjælp fra en certificeret parterapeut. At kunne træde ind i et roligt og trygt rum, hvor I får hjælp til at komme i gang med at kommunikere fra indersiden.

For alle kan lære det, øve sig og blive bedre – uanset om I altid har haft svært ved indre kommunikation, eller om I bare den sidste tid er kommet for langt fra hinanden.

Interview med Brené Brown januar 2020 (1t. og 19 min.)